Anmeldelser

 

TEATER

KONCERTER

OPLÆSNINGER

 

HEIDIE CLEMENS

ANMELDELSER AF BOGEN 'HAIKU - EN TILSTAND'


"I det hele taget fornemmer man som læser, at Heidie Clemens har sprogligt overskud og legehumør. Hun kan lide at skabe uventede sammensætninger og helt nye ord – som fx hormonharmoni og graffitibandit.... Alt i alt er det en overbevisende og flot haiku-debut, som jeg varmt kan anbefale også til den kræsne læser. Tilmed er bogen lækkert designet med en smuk typografi og layout."

Niels Kjær / Medlem af forfatterforeningens haikugruppe


"Jeg kendte ikke Heidie Clemens og anede ikke hvad jeg skulle forvente. Har læst meget poesi og lyrik men sjældent rene haiku ytringer. Og jeg var måske nok lidt skeptisk inden jeg gik i gang, men jeg var helt solgt bagefter. Ikke mindst fordi Heidie formår at fortælle meget igennem få ord. Det er i sig selv en evne... og selv om stilen er svær at skrive i, så formår Heidie at få ordene til at flyde, så det hele giver mening."

Bogrummet.dk / Læs hele anmeldelsen her


ANMELDELSER AF MUSIKALBUMMET 'DER ER KUN ÉN VEJ'


"Heidie Clemens er et musikalsk unikum: Fremragende sanger, komponist og sangskriver på både dansk og engelsk. Tilmed er hun professionelt indrammet af to musikere på topniveau: Rasmus Steenberg og Poul Erik Jørgensen. Kort sagt, kære tilhørere: I kan glæde jer!"

Benny Andersen (1929-2018) / Digter og komponist


"Aarhusianske Heidie Clemens synger viser, så selv Benny Andersen må juble. Og hendes nye album danser af tidløs livsglæde"

Henning Høgh / Kulturanmelder ved BT


"Hun er beviset på, at musik og matematik går godt i spænd. - Matematik er jo jagten på systemer og på at forstå. Jeg vil også med min musik prøve at begribe min verden. For mig handler musik og matematik om det samme, siger Heidie Clemens."

Lisbeth Stryhn / Kulturanmelder ved Randers Amtsavis


"Jeg er sikker på, at mange aarhusianere kan genkende de billeder og følelser,

som du skildrer... Held og lykke med albummet" (Om sangen "Smilets  by")

Jacob Bundsgaard / Borgmester i Aarhus


”Clemens´ stemme er sprød med en tindrende klar tone i højden og alligevel

er der en iboende klang af mol, der trænger igennem og fascinerer, og som går

i en betagende samklang med klaveret og bassen. Det er en fornøjelse at lytte til."

Michael Svennevig / Kulturanmelder ved Ørkendrømme


"En original sangskriver! Intet mindre. Dejligt og forfriskende. Heidie Clemens er fra Aarhus og har begået en cd med originale melodier og tekster. Det er i den jazzede genre, så det er absolut en fordel at skrue de rytmiske ører på, når man lytter til den. Men selv uden er der også noget at hente. Hendes stemme er klar og udtryksfuld med et imponerende register, og teksterne står tydeligt i forhold til det særdeles kompetente akkompagnement, der ledsager hende i form af Ramus Steenberg på klaver og Poul Erik Jørgensen på kontrabas. Arrangementerne er lavet af Heidie og Rasmus i fællesskab. Teksterne har absolut dybde, og melodierne er afvekslende fra de swingende til de lidt mere stille balladeagtige numre. Dette er med til at gøre helhedsindtrykket varieret. Alt i alt kan jeg anbefale denne skive, hvis man har den mindste smule interesse for vedkommende tekster og swingende melodier og ballader."

Holger Bjørnholt-Fink / Musikanmelder ved Visens venner


"Holbæk Bibliotek og en fyldt sal af publikummer havde i marts den store fornøjelse at have Heidie Clemens Trio på besøg. Trioen emmede af spilleglæde og musikalitet af høj kaliber. De selvkomponerede numre blev introduceret og krydret med sjove, tænksomme og personlige anekdoter der sammen med musikken efterlod et begejstret publikum. En velspillende trio med format og overskud både før, under og efter koncerten."

Mette Madsen / Arrangementskoordinator Holbæk Bibliotek


ANMELDELSER AF MUSIKALBUMMET 'FRAGILE BUTTERFLY'


”Det er jo jazz, og der skal professionelle folk til - OG DET MÅ MAN SIGE, at Holberg Audio Aarhus og Jens Holm har klaret til perfektion. Klap dem på skulderen fra mig! ;-) Super lyd, og lækker vokal Heidie... Puha Heidie, jeg vil nødigt udvælge nogle sange frem for andre. Synes bestemt at alle numre lyder gode. Men ok, du presser mig! ;-) Jeg er jo, som du ved, ikke jazz expert, men kan bedst lide "Morning". Det svinger bare så dejligt! Og den nævnte du slet ikke - sjovt, ik? Musik er bare så "personal preference" baseret. Mht. Diminuendo, så er nummeret meget smukt, og omkvædet er også en ørehænger (kort og godt). Send det afsted, som du har intentioner om. Be proactive!!! ;-) Igen, dejlig jazz - og ingen dårlige numre overhovedet (yderst sjældent i mine ører). Og wow, super vokal Heidie. Tusind tak for, at jeg måtte lytte til din musik."

Adam Powers / Dansk-amerikansk sangskriver og producer/ Kollegial feedback


PUBLIKUMS RESPONS


"Det var en helt igennem nærværende koncert. Den var samtidig rørende humoristisk og varm. Heidies små anekdoter og fortællinger om sangenes tilblivelse gjorde, at man forstod bevæggrundene bag teksten. Jeg vil glæde mig til næste koncert. PS. Min mand kørte hele vejen hjem på baghjulet af sin cykel."

Pia Haslund Henriksen og husbond


"Koncerten med Heidie Clemens, Rasmus Steenberg og Poul Erik Jørgensen på Restaurant Passione den 28. august var en rigtig fin afslutning på vores årlige tur til Tønder Festival. Vedkommende tekster, de fleste med en historie og de meget melodiøse melodier blev fremført af en veloplagt Heidie. Og som Århusianer går teksten SMILETS BY (som vi fik lov til at synge med på) lige ind."

Dorte og Steener Oksbjerre


"Heidie formår at dele ud af dybe, sjove og kærlige tanker om livet med sine gode og interessante melodier og fantastiske tekster! At hun så oveni har en personlig og varm udstråling på scenen gør, at man som publikum føler sig set og velkommen. Musikerne omkring hende støtter op på bedste vis med gode arrangementer og humor. Kan varmt anbefales.”

Jette Kristensen


"Det var en dejlig koncert, og jeg holder meget af de små historier, som du fortæller undervejs. Glæder mig til at høre jer igen og til den nye cd."

Birgit Navne