OM HEIDIE CLEMENS

 

HEIDIE CLEMENS

Komponist, sanger og dramatiker

DET KUNSTNERISKE TEAM

 

HEIDIE CLEMENS (Komponist, sanger og dramatiker)

Siden 2007 har Heidie Clemens optrådt med de topprofesionelle musikere: Rasmus Steenberg (pianist og arrangør) og Poul Erik Jørgensen (kontrabassist). Med dem har hun udgivet to musikalbum, Fragile Butterfly (2011) og Der er kun én vej (2016), indeholdende egne danske og engelske sange. I 2016 skrev Heidie Clemens kabaretten Midtvejsfortællinger i tæt samarbejde med teaterinstruktør Kim Harris.


Inden for det kunstneriske område er Heidie uddannet sanger og sangcoach fra Complete Vocal Institute, København. Hun optræder i musikhuse og kirker, på teatre og biblioteker, og er også at høre på den ikoniske jazzbar Bent J. i Den gamle By i Aarhus. Ud over sit virke som komponist, sanger og dramatiker arbejder hun som systemisk coach og underviser på VIA University College. Heidie Clemens har således en unik kombination af faglighed inden for sit professionelle virke. 

 

RASMUS STEENBERG (pianist og arrangør)

Mange vil kende Rasmus Steenberg fra hans mangeårige virke som kapelmester mm. ved de store opsætninger af musicals ved MCH Herning Kongrescenter. Opsætningerne tæller titler som Cats, Chess, My fair Lady, Shrek, Les Miserables. I 2019 gælder det opsætningen Evita. Rasmus er bachelor i Musikvidenskab fra Aarhus Universitet og kandidat i Almen Musiklærer (AM) fra Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus.

 

POUL ERIK JØRGENSEN (kontrabassist)

Poul Erik Jørgensen er fast medlem af Aarhus Symfoniorkester gennem mere end 25 år. Ud over sit virke der, har han gennem årene spillet til musicals og revy på Den jyske Opera, Århus Teater, Ålborg Teater og Helsingør Teater i Den Gamle By. Poul Erik er også at finde i andre rytmiske sammenhænge og har gennem årene optrådt med så forskellige kunstnere, som Jens Krøldrup, Niels Hausgård, Christian Alvad, Jens Okking og Ulrik Cold. Poul Eriks foretrukne instrument er en smuk sydtysk kontrabas fra midten af 1800-tallet, hvilken publikum kan være heldig at se på scenen. Poul Erik har Diplom- og Musikpædagogisk eksamen fra Det jyske Musikkonservatorium.

 

KIM HARRIS (instruktør og dramatiker)

Kim Harris har været instruktør ved MCH Herning Kongrescenter i perioden 2003-2018, hvor han har opsat bl.a. My Fair Lady, Cats, Chess, Beauty and the Beast og Les Miserables. Han har ligeledes været instruktør ved Nyborg Voldspil i perioden 2011-2016. Før det var han skuespiller ved henholdsvis Odense Teater og Folketeatret. Kim er til daglig leder og underviser på Musical- og Teaterlinjen under DTA i Holstebro. Han er uddannet fra Odense Teater Elevskole.