OM

Aktuel med teaterforestillingen

MIDTVEJSFORTÆLLINGER

 

Varighed: 1 time

HEIDIE CLEMENS

Sanger, sangskriver

og skuespiller

TEAMET BAG 'MIDTVEJSFORTÆLLINGER'

 

HEIDIE CLEMENS (dramatiker og skuespiller)

I 2007 etablerede Heidie Clemens 'Heidie Clemens jazz trio' bestående af Heidie Clemens (sanger), Rasmus Steenberg (pianist) og Poul Erik Jørgensen (kontrabassist). Med trioen har hun udgivet to musikalbum: Fragile Butterfly og Der er kun én vej.

I 2016 indledte Heidie et samarbejde med instruktør Kim Harris for at skrive forestillingen 'MIDTVEJSFORTÆLLINGER'. Forestillingen er anerkendt som professionel scenekunst og optaget i Den Grønne Brochure. Heidie er uddannet sanger og sangpædagog fra Complete Vocal Institute, København. Hun har optrådt i musikhuse, kirker, på teatre og biblioteker, men også på den ikoniske jazzbar Bent J. i Den gamle By i Aarhus. Hun underviser på VIA University College i Aarhus.

 

RASMUS STEENBERG (pianist og arrangør)

Mange vil kende Rasmus Steenberg fra hans mangeårige virke som kapelmester mm. ved de store opsætninger af musicals ved MCH Herning Kongrescenter. Opsætningerne tæller titler som Cats, Chess, My fair Lady, Shrek, Les Miserables. I 2019 gælder det opsætningen Evita. Rasmus er bachelor i Musikvidenskab fra Aarhus Universitet og kandidat i Almen Musiklærer (AM) fra Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus.

 

POUL ERIK JØRGENSEN (kontrabassist)

Poul Erik Jørgensen er fast medlem af Aarhus Symfoniorkester gennem mere end 25 år. Ud over sit virke der, har han gennem årene spillet til musicals og revy på Den jyske Opera, Århus Teater, Ålborg Teater og Helsingør Teater i Den Gamle By. Poul Erik er også at finde i andre rytmiske sammenhænge og har gennem årene optrådt med så forskellige kunstnere, som Jens Krøldrup, Niels Hausgård, Christian Alvad, Jens Okking og Ulrik Cold. Poul Eriks foretrukne instrument er en smuk sydtysk kontrabas fra midten af 1800-tallet, hvilken publikum kan være heldig at se på scenen. Poul Erik har Diplom- og Musikpædagogisk eksamen fra Det jyske Musikkonservatorium.

 

KIM HARRIS (dramatiker og instruktør)

Kim Harris har været instruktør ved MCH Herning Kongrescenter i perioden 2003-2018, hvor han har opsat bl.a. My Fair Lady, Cats, Chess, Beauty and the Beast og Les Misérables. Han har ligeledes været instruktør ved Nyborg Voldspil i perioden 2011-2016. Før det var han skuespiller ved henholdsvis Odense Teater og Folketeatret. Kim er til daglig leder og underviser på Musical- og Teaterlinjen under DTA i Holstebro. Han er uddannet fra Odense Teater Elevskole.